Farverig sommerfest
Til denne sommerfest blev hvert eneste hjørne af The Plant udnyttet til fulde. Ved ankomsten blev gæsterne budt velkommen på bagsiden af bygningen, hvor de blev mødt af et stemningsfuldt set-up med rullegræs, palle-loungemøbler, shuffleboards og nostalgiske arkadespil. En familystyle middag blev serveret ved langborde, både inde i main venue og ude i haven, der udgjorde en forlængelse af middagsområdet overdækket med gennemsigtigt panoramatelt. Farverige papirslamper pyntede i loftet, mens flotte blomsterdekorationer tilføjede en ekstra touch af sommer til bordene. Festlighederne nåede nye højder, da tårnet blev åbnet for gæsterne, der blev mødt af en imponerende cocktailbar midt i lokalet, strålende diskokugler i loftet og et liveband, der fik dansegulvet til at koge.